Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Afslapning i Kløvedalen

I børnehaven holder vi dagligt afslapning fra kl. 14- 14.30.

Hvorfor?

Vi prioritere denne afslapning hver dag for at give børnene en pause, hvor de kommer ned i tempo og mærker sig selv og deres krop.

Børnene har en lang dag med gode lege og læringsfælleskaber, og vi har gjort os gode erfaringer med efter legepladstiden hver dag mellem 12-14, at holde afslapning, hvor børnene får et break, som giver dem energi til at deltage aktivt, i resten af dagens lege og aktiviteter.

Nogle børn får trykmassage under afslapningen, for at kunne slappe af og mærke sig selv. Andre tager sig en velfortjent lur. Mens flere gennemgår dagens indtryk og oplevelser.

Gentagelsen af afslapning hver dag, faste pladser og musik skaber genkendelighed og tryghed for børnene.

Det praktiske

En voksen fra hver stue gør klar til afslapning 13.45 med en lille gruppe børn. Børn og vokse hjælpes ad med at finde måtter frem og tænde for musikken, så det hele er klar til resten af børnene kommer ind fra legepladsen.

Børnene kommer ind, vasker hænder og ligger sig på deres måtter. Vi holder afslapning i 30 minutter, hvorefter vi er klar til at spise eftermiddagsmad.