I Kløvedalen bruger vi iPads som pædagogisk redskab og inspiration.
Vi bruger den som en voksenstyret aktivitet, hvor vi har fokus på læring, oplevelser, videndeling og erfaringsudveksling.
Vi har apps som bruges til at styrke finmotorikken, til at sortere grøntsager, frugt, legetøj, køretøjer, dyr etc., hukommelse, lyde, overbegreber, bogstaver og tal.
Vi har apps som styrker samarbejdet mellem børnene og apps som arbejder med social forståelse, hvor vi arbejder med at genskabe sociale sammenhænge og visualisere dem, for at opnå forståelse.
Vi har apps som primært er til brug i vuggestuen og apps som kun er velegnede til børnehavebørn.
Derudover bruges den til at lære at hjælpe hinanden, vente på tur og vise hensyn.
Vi har vores iPads med på tur. Vi sætter vores proscope på og oplever naturen helt tæt på. Vi tager billeder af hinanden og vores oplevelser, lege og sociale fællesskaber.
Vi tager den frem hjemme på stuen, når vi i den nysgerrige dialog er kommet på et emne/en ting vi skal se hvordan ser ud, hvordan den siger, hvordan den smager m.m.
Vi har altid iPads fremme når vi er sammen om noget, aldrig alene!